Min første single Cherry picking er ude!

06-02-2026

Wahuuuuuuhhhh det er en stor dag i dag. Det der med at se sin single ude hos alle streaming tjenesterne. Jeg er både lettet og nervøs i dag!

Lettet -fordi det bare er sådan, at når man skriver en sang, så er det en fortælling man gerne vil fortælle til andre. Jeg har noget på hjerte, og det vil jeg gerne dele. Endeligt deler jeg med dem der vil lytte. Det er hele meningen med en sang, og derfor er jeg lettet og føler at sangen nu flyder frit.

Nervøs -for endeligt er min sang ude, men det er svært at råbe folk op og bede dem komme hen til mit lejrbål og få varmen et øjeblik og lytte til min sang. For der er tændt så mange bål derude, at det kan være svært at få mit bål til at blusse så skarpt at mennesker opdager det. Og jeg er selvfølgeligt også nervøs for at når folk så sætter sig ved lige mit lejrbål, føler de sig så godt underholdt af min fortælling og min sang? 

Jeg ved at det er normalt er være usikker -og jeg øver mig i at tænke på det her med, at gør min sang en forskel i et par minutter for bare et enkelt menneske -så er alt som det skal være. Så har sangen levet det liv den skulle. 

Jeg har brugt dagen i dag ude i sneen med min bedste veninde Klara. Vi har bygget et par snemænd -en var ikke nok. Ingen skal jo være alene. Og så har jeg drukket et glas bobler med mango juice med min familie. Det har været en skøn dag.

Jeg håber du vil give Cherry picking et lyt, og varme dig ved mit lille lejrbål for en stund.



Share